tirsdag den 30. oktober 2012

Pakker ned....

Her er lidt stille for tiden og med god grund! Vi skal nemlig flytte! Så tiden går med at pakke ned i laaaaange baner. Vi flytter på fredag og vi er desværre ikke færdige med at pakke :-( men har fri torsdag og fredag, og manden har fri hele ugen, så mon ikke vi når det hele !
Vi flytter i øvrigt på landet - for første gang i mit 31 år lange liv! Er opvokset i indre KBH så det føles lidt vildt! Men jeg glæder mig til at komme tættere på naturen og nyde den ro der er! Jeg kan mærke at det lige er det jeg har brug for! Jeg flyttede jo allerede fra KBH og til Sydfyn som 23- årig, da jeg ikke følte mig tilpas i storbylivet! Og det har jeg ikke fortrudt! Så fra på fredag bliver jeg en ægte landtøs :-) jeg glæder mig til vinteren rigtig træder i kraft og sneen forhåbentlig kommer, så kan jeg forestille mig hvor smukt det bliver derude! Vi får udsigt over marker og skove! Og jeg håber dyrelivet vil vise sig noget mere så jeg kan nyde de smukke væsner!
Nå, men det er altså derfor at jeg er så fraværende her på bloggen!
Jeg vender stærkt tilbage! Knus Mille

onsdag den 17. oktober 2012

* Knækbrød *

Mmmm, har fundet en dejlig opskrift på knækbrød på nettet, som til store overraskelse er utrolig nem at lave! Jeg troede det besværlig, men niksen biksen, det eneste der er lidt krævende, det er at får rullet dejen flad og skåret den lige. Ellers er det bare "piece of cake".

Jeg har lavet lidt om på opskriften, typisk mig, jeg er ikke så god til at følge opskrifter uden at ændre i dem.

Så sådan her er min version:

2 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1-2 dl hk. tranebær (tørrede)
2½ dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
3/4 dl koldpresset rapsolie (anden olie kan også bruges, bare den er smagsneutral)
2½ dl vand

Bland alle tørre ingredienser, og put derefter vand og olie i. Rør godt rundt.

Del dejen i to klumper. Klip 4 stk bagepapir der passer til en bageplade.

Læg dejen på et stykke og læg et andet stykke over. Bruge en kagerulle til at jævne dejen ud. For at få en pænt resultat, kan du skære kanterne til, så den bliver helt firkantet. Skær/marker derefter med kniven, hvor knækbrødet skal deles i mindre stykker, så det let kan knække efter det er bagt.
Drys evt. med salt el. kerner og tryk det let ned i dejen.
Bages i en forvarmet varmluftovn ved ca 180 grader i 20 min.

Hvis dejen er blevet for tyk eller ovnen ikke er varm nok, kan dejen indeni midten godt være blød, så giver du bare knækbrødet 2-5 min mere. Men pas på, især siderne bliver let mørke/brændt.



tirsdag den 16. oktober 2012

Hækler !

Jeg har for et stykke tid siden lært at hækle, og nu har jeg efterhånden fået en del. Dog ikke noget kompliceret eller fra en opskrift ( jeg er ret dårlig til at læse strikke og hækle opskrifter :-/ ) men jeg synes bare det er så hyggeligt at hækle. Hat sat mig for at lave en masse firkanter til et tæppe. Ikke mormor firkanter men bare alm. Luftmasker eller lidt blandet ! Jeg hat en del garn i forskellige kvaliteter dom jeg bruger. Her er et par stemningsbilleder taget nu til aften! Sidder i sofaen og hygger med tv, tæppe og hækletøjet :-)

tirsdag den 2. oktober 2012

Støt brysterne!!!






Ja, så blev det oktober og dermed også officiel brystkræft måned. 

Min storesøster blev ramt af brystkræft i en alder af bare 33 år, sidste efterår!! Puha, det var bare et slag - og virkelig hårdt som søster at stå på sidelinjen!
Men som den fighter hun er, kæmpede hun sig bravt igennem den hårdeste kemokur, 25 strålebehandlinger og flere operationer der indebar fjernelse af begge bryster OG hendes underliv!

Derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe hende og alle de andre kvinder, som er eller har været kræftpatient ved at  samle ind til kampen mod brystkræft, gennem Kræftens Bekæmpelse.

Jeg har startet en indsamling på deres hjemmeside, hvor alle donationer går direkte til dem. 

Så hvis du ligesom mig føler, at det er en sag der er værd at støtte op omkring, så klik her: Støt Brysterne!

Jeg vil blive så glad og jeg gør dette til ære for min søster som jeg synes er den mest tapre og modige kvinde jeg kender!!!