torsdag den 30. august 2012

Give away - sidste chance!!

Den 1. september kl 23:59, slutter min give away konkurrence, så skynd dig at melde dig til!!!

Du kan melde dig til Her!

Knæk og bræk og glædelig sensommer herfra :-)

Jeg kontakter vinderen tirsdag næste uge!

Knus Mille 

fredag den 24. august 2012

Hindbær

Jeg må altså lige dele det her billede med jer. Det er taget i min Kolonihave forleden dag, med min iPhone! Jeg er ret imponeret over hvor flot det blev :-) ja også glæder jeg mig til at kunne høste nogle flere hindbær!

elf

Nej, jeg er ikke blevet betalt eller bestukket for at gøre reklame for elf - som står for eyes lips face, men vil simpelthen bare gerne dele denne, efter min mening, super fede make-up butik på nettet.
Det er så monster billigt og produkterne er rigtig gode. Man kan vælge mellem forskellige linjer og dermed også forskellige priser.

Min fars kone og jeg købte ind sammen forleden, og fik ca. 7-8 produkter hver, og med porto blev det kun 340 kr!!
Helt vildt :-)

Her er hvad jeg købte :


Jeg fik 2 x pressed powder ( kun 1 på billedet), 1 mineral infused primer, 1 cover stick, 1 lip stain, 1 eyebrow/lash clear mascara, 1 lip liner med spidser, 1 mascara sort og 1 duo eye shadow cream.

Jeg synes lige jeg ville dele det med jer!

Her er linket til den skønne web butik: eyeslipsface

Rigtig god weekend!!

torsdag den 23. august 2012

Blommer, brombær og kolonihave :-)

Jeg har de seneste 14 dages tid, plukket, høstet, vasket og kogt blommer, solbær og brombær til det lækreste marmelade! Hver for sig, selvfølgelig! I alt tror jeg snart jeg runder de 30 glas! Uden at overdrive ;-)

Der står nemlig et dejligt blommetræ i kolonihaven med de skønneste Victoriablommer, og det har givet ganske godt i år. Desuden blev der plantet brombær og hindbær sidste år, som jeg kan nyde godt af nu! Endda uden at se frem til stikken og kradsen, for de er uden torne!Hindbærrene er først ved at modne nu, og brombærrene er godt igang. Jeg synes der så hyggeligt at lave sin helt egen marmelade! Sidste år lavede jeg en mindre vellykket blommemarmelade - jeg kunne ikke lide konsistensen og farven. Så i år fandt jeg på at blende det, så marmeladen får den flotteste røde farve og konsistensen bliver dejligt cremet. Jeg har allerede givet flere glas til familie og arbejde...Her er et billede fra sidst jeg lavede marmelade. Jeg var løbet tør for glas, så jeg brugte i ren nød, nogle bøtter fra IKEA som jeg skoldede og hældte atamon i.




På det øverste billede er det solbærmarmelade jeg er ved at lave. Bærrene har jeg plukket i min fars kolonihave, da de ikke skulle bruge dem. Mums :-)





mandag den 20. august 2012

Hjemmebag med squash fra haven :-)

Så fik jeg endelig brugt noget squash fra kolonihaven :-) det blev til nogle lækre boller og en endnu mere lækker kage - MUMS! Desværre blev bollerne flade da jeg skulle pensle dem... Måske havde de stået og hævet for længe, jeg ved det ikke, men de smager rigtig godt alligevel!

søndag den 5. august 2012

* Godmorgen *

Lige et hurtigt indlæg her fra morgenstunden.... pt uden guld i mund, da det er temmelig overskyet :-(
Jeg har godt gang i de kreative tiltag og er pt. igang med en del armbånd og halskæder... Synes det er hyggeligt at sysle med. Lige nu arbejder jeg med materialer som læder, silke, cykelslange og lim i lange baner :-) Billeder dertil følger....

Her er et billede fra i onsdags. Jeg var ude og sejle med noget af familien omkring Horne/Faaborg. Det var en rigtig smuk og varm dag!

Knus herfra!