Jeg er den heldige ejer af et helt hobbyrum :-) Det har i lang tid været et hobbyrum kombineret med mulighed for overnattende gæster i form af en sovesofa der fyldte en del, samt en masse rod. Men nu har jeg taget tyren ved hornene og er gået igang med en større oprydning. Jeg har desuden læst en dels blogs, som jeg er blevet kraftigt inspireret af i form af pynt og dekorationer til rummet. Jeg glæder mig til det færdige resultat, men det bliver nok aldrig helt perfekt for rummet er en smule skævt og der står et grimt skab derinde jeg endnu ikke kan undvære. Men i processen har jeg valgt at tage lidt billeder..... Jeg har været så heldig at få fat i et sødt skab alá karlekammerskab, som jeg har sat derind. Det trænger også til en kærlig hånd, hvilket jeg indtil videre klarer med wallstickers og hyldetapet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar