fredag den 23. november 2012

Julestue

Har de sidste par dage produceret en masse smykker til årets julestue på mit arbejde. Det afholdes idag og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Det var virkeligt sløjt sidste ift. Salg da der var en del andre julestuer rundt omkring samme dag. Jeg krydser fingre og håber ikke mindst på en hyggelig eftermiddag :-)

tirsdag den 30. oktober 2012

Pakker ned....

Her er lidt stille for tiden og med god grund! Vi skal nemlig flytte! Så tiden går med at pakke ned i laaaaange baner. Vi flytter på fredag og vi er desværre ikke færdige med at pakke :-( men har fri torsdag og fredag, og manden har fri hele ugen, så mon ikke vi når det hele !
Vi flytter i øvrigt på landet - for første gang i mit 31 år lange liv! Er opvokset i indre KBH så det føles lidt vildt! Men jeg glæder mig til at komme tættere på naturen og nyde den ro der er! Jeg kan mærke at det lige er det jeg har brug for! Jeg flyttede jo allerede fra KBH og til Sydfyn som 23- årig, da jeg ikke følte mig tilpas i storbylivet! Og det har jeg ikke fortrudt! Så fra på fredag bliver jeg en ægte landtøs :-) jeg glæder mig til vinteren rigtig træder i kraft og sneen forhåbentlig kommer, så kan jeg forestille mig hvor smukt det bliver derude! Vi får udsigt over marker og skove! Og jeg håber dyrelivet vil vise sig noget mere så jeg kan nyde de smukke væsner!
Nå, men det er altså derfor at jeg er så fraværende her på bloggen!
Jeg vender stærkt tilbage! Knus Mille

onsdag den 17. oktober 2012

* Knækbrød *

Mmmm, har fundet en dejlig opskrift på knækbrød på nettet, som til store overraskelse er utrolig nem at lave! Jeg troede det besværlig, men niksen biksen, det eneste der er lidt krævende, det er at får rullet dejen flad og skåret den lige. Ellers er det bare "piece of cake".

Jeg har lavet lidt om på opskriften, typisk mig, jeg er ikke så god til at følge opskrifter uden at ændre i dem.

Så sådan her er min version:

2 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1-2 dl hk. tranebær (tørrede)
2½ dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
3/4 dl koldpresset rapsolie (anden olie kan også bruges, bare den er smagsneutral)
2½ dl vand

Bland alle tørre ingredienser, og put derefter vand og olie i. Rør godt rundt.

Del dejen i to klumper. Klip 4 stk bagepapir der passer til en bageplade.

Læg dejen på et stykke og læg et andet stykke over. Bruge en kagerulle til at jævne dejen ud. For at få en pænt resultat, kan du skære kanterne til, så den bliver helt firkantet. Skær/marker derefter med kniven, hvor knækbrødet skal deles i mindre stykker, så det let kan knække efter det er bagt.
Drys evt. med salt el. kerner og tryk det let ned i dejen.
Bages i en forvarmet varmluftovn ved ca 180 grader i 20 min.

Hvis dejen er blevet for tyk eller ovnen ikke er varm nok, kan dejen indeni midten godt være blød, så giver du bare knækbrødet 2-5 min mere. Men pas på, især siderne bliver let mørke/brændt.



tirsdag den 16. oktober 2012

Hækler !

Jeg har for et stykke tid siden lært at hækle, og nu har jeg efterhånden fået en del. Dog ikke noget kompliceret eller fra en opskrift ( jeg er ret dårlig til at læse strikke og hækle opskrifter :-/ ) men jeg synes bare det er så hyggeligt at hækle. Hat sat mig for at lave en masse firkanter til et tæppe. Ikke mormor firkanter men bare alm. Luftmasker eller lidt blandet ! Jeg hat en del garn i forskellige kvaliteter dom jeg bruger. Her er et par stemningsbilleder taget nu til aften! Sidder i sofaen og hygger med tv, tæppe og hækletøjet :-)

tirsdag den 2. oktober 2012

Støt brysterne!!!






Ja, så blev det oktober og dermed også officiel brystkræft måned. 

Min storesøster blev ramt af brystkræft i en alder af bare 33 år, sidste efterår!! Puha, det var bare et slag - og virkelig hårdt som søster at stå på sidelinjen!
Men som den fighter hun er, kæmpede hun sig bravt igennem den hårdeste kemokur, 25 strålebehandlinger og flere operationer der indebar fjernelse af begge bryster OG hendes underliv!

Derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe hende og alle de andre kvinder, som er eller har været kræftpatient ved at  samle ind til kampen mod brystkræft, gennem Kræftens Bekæmpelse.

Jeg har startet en indsamling på deres hjemmeside, hvor alle donationer går direkte til dem. 

Så hvis du ligesom mig føler, at det er en sag der er værd at støtte op omkring, så klik her: Støt Brysterne!

Jeg vil blive så glad og jeg gør dette til ære for min søster som jeg synes er den mest tapre og modige kvinde jeg kender!!!




søndag den 23. september 2012

Retrotapeter!

Jeg har været så heldig, at "falde" over tre smukke ruller retro tapeter! Jeg fandt dem på loftet af en gammel gård i Nordsjælland. Hele gården og de tilhørende bygninger er fyldt op med loppefund og rigtig mange finurlige ting og sager. Det var som at træde ind i en anden tidsalder. Rigtig hyggeligt. Lige inden vi var på vej ud, skulle min søster og jeg lige op og se loftet igennem, og der var jeg bare så heldig at finde disse tre ruller. Der var også nogle andre tapeter, men de var ret 80´er agtige og ikke lige min kop the!

Men de her tre ruller kom altså med mig hjem - hele vejen til Sydfyn.

Dog tror jeg ikke, at jeg kommer til at bruge det hele, og jeg vil derfor gerne sælge hvis der er nogen interesserede, og som vil give en fair pris.

Skriv gerne hvis du tænker at det er noget du kan bruge. Jeg vil gerne både sælge pr. meter og i hele ruller (de to der ikke er pakket ud).

Du kan se dem på billedet her:


Knus og god søndag herfra ;-)

torsdag den 13. september 2012

Lidt af hvert af hvad jeg har lavet!

Har lavet lidt forskellige billedcollager af det jeg laver :-) Håber du kan lide det !




Øverst ser du en lille uglepude, som jeg bare var en prøve, det har fået en plads ved siden af mine andre ugler på sofaryglænet! 


Det midterste billede er af to halskæder jeg har lavet af cykelslange, acrylperler og halvædelstenchips.

Det nederste billede er af lidt blandede smykker og hårspænder. 

mandag den 3. september 2012

*Vinder af min første give away *

VINDEREN ER TRUKKET!!!




Trommehvirvel...bum bum....Vinderen blev  Kristina ! Stort tillykke, du bedes sende mig din adresse, så jeg kan sende dig pakken!

Jeg gjorde det på gammeldags manér....skrev navnene på sedler, 1 seddel for et lod og 2 sedler for 2 lodder, selvfølgelig... Klippede dem i ca. samme størrelse, blandende bunken og trak en seddel..og vupti, vinderen blev fundet! 


 









torsdag den 30. august 2012

Give away - sidste chance!!

Den 1. september kl 23:59, slutter min give away konkurrence, så skynd dig at melde dig til!!!

Du kan melde dig til Her!

Knæk og bræk og glædelig sensommer herfra :-)

Jeg kontakter vinderen tirsdag næste uge!

Knus Mille 

fredag den 24. august 2012

Hindbær

Jeg må altså lige dele det her billede med jer. Det er taget i min Kolonihave forleden dag, med min iPhone! Jeg er ret imponeret over hvor flot det blev :-) ja også glæder jeg mig til at kunne høste nogle flere hindbær!

elf

Nej, jeg er ikke blevet betalt eller bestukket for at gøre reklame for elf - som står for eyes lips face, men vil simpelthen bare gerne dele denne, efter min mening, super fede make-up butik på nettet.
Det er så monster billigt og produkterne er rigtig gode. Man kan vælge mellem forskellige linjer og dermed også forskellige priser.

Min fars kone og jeg købte ind sammen forleden, og fik ca. 7-8 produkter hver, og med porto blev det kun 340 kr!!
Helt vildt :-)

Her er hvad jeg købte :


Jeg fik 2 x pressed powder ( kun 1 på billedet), 1 mineral infused primer, 1 cover stick, 1 lip stain, 1 eyebrow/lash clear mascara, 1 lip liner med spidser, 1 mascara sort og 1 duo eye shadow cream.

Jeg synes lige jeg ville dele det med jer!

Her er linket til den skønne web butik: eyeslipsface

Rigtig god weekend!!

torsdag den 23. august 2012

Blommer, brombær og kolonihave :-)

Jeg har de seneste 14 dages tid, plukket, høstet, vasket og kogt blommer, solbær og brombær til det lækreste marmelade! Hver for sig, selvfølgelig! I alt tror jeg snart jeg runder de 30 glas! Uden at overdrive ;-)

Der står nemlig et dejligt blommetræ i kolonihaven med de skønneste Victoriablommer, og det har givet ganske godt i år. Desuden blev der plantet brombær og hindbær sidste år, som jeg kan nyde godt af nu! Endda uden at se frem til stikken og kradsen, for de er uden torne!Hindbærrene er først ved at modne nu, og brombærrene er godt igang. Jeg synes der så hyggeligt at lave sin helt egen marmelade! Sidste år lavede jeg en mindre vellykket blommemarmelade - jeg kunne ikke lide konsistensen og farven. Så i år fandt jeg på at blende det, så marmeladen får den flotteste røde farve og konsistensen bliver dejligt cremet. Jeg har allerede givet flere glas til familie og arbejde...Her er et billede fra sidst jeg lavede marmelade. Jeg var løbet tør for glas, så jeg brugte i ren nød, nogle bøtter fra IKEA som jeg skoldede og hældte atamon i.




På det øverste billede er det solbærmarmelade jeg er ved at lave. Bærrene har jeg plukket i min fars kolonihave, da de ikke skulle bruge dem. Mums :-)





mandag den 20. august 2012

Hjemmebag med squash fra haven :-)

Så fik jeg endelig brugt noget squash fra kolonihaven :-) det blev til nogle lækre boller og en endnu mere lækker kage - MUMS! Desværre blev bollerne flade da jeg skulle pensle dem... Måske havde de stået og hævet for længe, jeg ved det ikke, men de smager rigtig godt alligevel!

søndag den 5. august 2012

* Godmorgen *

Lige et hurtigt indlæg her fra morgenstunden.... pt uden guld i mund, da det er temmelig overskyet :-(
Jeg har godt gang i de kreative tiltag og er pt. igang med en del armbånd og halskæder... Synes det er hyggeligt at sysle med. Lige nu arbejder jeg med materialer som læder, silke, cykelslange og lim i lange baner :-) Billeder dertil følger....

Her er et billede fra i onsdags. Jeg var ude og sejle med noget af familien omkring Horne/Faaborg. Det var en rigtig smuk og varm dag!

Knus herfra!




mandag den 30. juli 2012

Gummi og silicone!

Nå, så gik der lidt tid ... har ikke engang haft ferie, men alligevel har jeg haft en del at se til. Så bloggen har været i dvale! Men nu er jeg klar igen ;-) 
Jeg har har lavet to cykelslangehalskæder og er igang med et armbånd af ditto.
Synes det er et sjovt materiale at arbejde med og de store chunky halskæder er jo helt statement agtige!


Jeg mødte en dame på et loppemarked der laver det samme, og hendes kæder skinnede så flot. Det gjorde mine absolut ikke, for jeg har ikke gjort andet end at vaske og tørre dem. Havde godt læst lidt hist og pist om at oliere slangerne efter vask, men har ikke prøvet det. Så jeg spurgte damen hvad hendes hemmelighed var....og hun brugte altså silicone spray! Jeg anede ikke det eksisterede, men fik da strakt købt én dåse i det nærmeste byggemarked. Og ihh hvor blev slangerne altså meget pænere og shiny!
Jeg vil dog anbefale at man bruger sprayen udenfor, for det kan godt kradse lidt i halsen.


Nå, men her er et par billeder af mine projekter! Og hvis du undrer dig over tæppet...så er det fordi jeg sidder og laver det i sofaen, mens jeg ser fjerner ;-)



Den nederste kæde var et eksperiment. Den er nok lidt for rå til min egen stil, men så har jeg prøvet det, og mon ikke jeg på et eller andet tidspunkt møder én der godt kan lide den...
Ellers ender den i bunken af diy´s der bliver lavet om - for her bliver tingene IKKE smidt ud :-)


Kh Mille !

mandag den 16. juli 2012

Nyt Iphone cover

Jeg har købt det smukkeste Iphone cover fra ebay. Til den nette sum af 28 kr!!! Inkl. porto! Det er jo helt vildt. Herhjemme skulle jeg nok give mindst 150 kr for dette cover. Det er silikone og 3D effekt med blomsterne.

Har lige taget et snapshot af det

Jeg skal helt klart ind på ebay igen og lede efter flere spændende covers.
Er det ikke flot? 

onsdag den 11. juli 2012

Færdig!

Så blev jeg færdig med maleriet og det har fået en plads i stuen - synes selv det blev rigtig fint!

tirsdag den 10. juli 2012

Giveaway på Pattern like!

Hvis du skynder dig rigtig meget, kan du nå at deltage i denne skønne Giveaway af Pattern like!


Man kan vinde de skønneste tapeter :-)


mandag den 9. juli 2012

Maler....

Har længe gået med en idé til et maleri i hovedet...og nu fik jeg endelig taget mig sammen og gået igang. Manden er jo ikke hjemme, så jeg kan rode alt det jeg vil, hehehe...
Her er lidt billeder af processen - er ikke helt klar over om jeg vil tilføje/ændre mere på billedet.




Indrømmer gerne at idéen til billedet er opstået på en af mine "oseture" her i blogland! Men det er jo kun fedt at få inspiration fra alle jer dygtige og kreative sjæle derude! Og cool hvis andre bliver inspireret af det jeg laver ;-)

søndag den 8. juli 2012

Gave til søs!

Min storesøster har været ufattelig meget igennem det sidste års tid. Og på fredag har hun fødselsdag. Derfor ville jeg forkæle hende ekstra meget. Jeg købte en Dolce Gusto kaffemaskine til hende ( sammen med hendes mand) i sidste måned, da jeg var så heldig at finde en til 500 kr i Kvickly! Så det var egentlig ikke meningen at hun skulle have mere. Men krea-genet kriblede i mig med en idé jeg har haft et stykke tid. Historien er, at min søster fik kræft sidste år, i en alder af 33 år! Brystkræft. Hun fik fjernet brystet, kemoterapi 6 gange og 25 strålebehandlinger. Da vores mor, mormor og oldemor ligeledes havde haft brystkræft og underlivkræft, blev min søster testet for et "kræftgen" kaldet Braca 1 eller 2. Hun fik dommen: bærer af Braca1. Det betyder en risiko på 70-90 % risiko for brystkræft og 50-70% for æggestokkræft!! En såkaldt livstids risiko. Puha, sikke en dom. Derfor fik hun fjernet det andet bryst forebyggende og ligeledes hendes æggestokke samt livmoder. Pga. stråleskader i vævet, kan hun først få rekonstrueret sine bryster om 1 års tid. Så hun har været rigtig meget igennem. Heldigvis har hun en god mand og to dejlige børn. 
Undervejs har hun, forståeligt nok, været vred og ked af det. En dag faldt hun over et fint billede på Amio.dk , som var en kvinde der sagde; Let it go! Det blev hendes motto og vi har brugt det meget siden. 
Så derfor lavede jeg dette fine billede, som hun fik forleden dag, da hun kom og besøgte mig, med kort varsel. (Vi bor på hver vores side af Storebæltbroen).Hun blev rigtig glad og vidste med det samme hvor det skulle hænges op derhjemme! Det betød meget for mig, for min søster er selv meget dygtig og kreativ. Og så ligger en del følelser bag idéen til billedet.



Billedet er ikke så godt...plexiglasset genspejlede sig og lampen over bordet kan desværre ses i rammen. Hmmm, det må i altså lige se bort fra!

Det består af en gammel ramme, som jeg faktisk har fået af min søster for omkring 10 år siden, hyldepapir fra Tiger, håndklippede svaler i forskelligt papir også fra Tiger, og tekst tegnet med stencil ark og permanet markers (alternativ til de dyre Poscha tuscher). Jeg synes faktisk selv det blev ret godt. Svalerne har jeg fundet på nettet. Jeg har bare googlet ordet "swallow" og så printet dem ud, jeg synes var flottest. Dernæst har jeg klippet dem ud og brugt dem som skabeloner. Nemt og billigt!

Hvad synes i om billedet??

Rigtig god søndag aften! 
Kh Mille 


mandag den 2. juli 2012

Græsenke!

Min mand har fået job! Og det er ikke lige i nærheden af hvor vi bor....så fremover skal jeg være græsenke i hverdagene :-s. Så ses vi fredag til søndag. Jeg synes det er lidt specielt og skal lige vænne mig til tanken. Vi har jo boet sammen i 8 år, og det er meget meget sjældent at han ikke er hjemme over night!
Han tog afsted i morges...Jeg har det egentlig helt fint og har hygget mig i eftermiddags/aften med oprydning og kreative sysler. Dog er jeg lidt spændt på hvordan natten kommer til at gå, og om jeg overhovedet får lukket et øje.






Men fra imorgen aften og til fredag får jeg besøg :-) Min dejligste storesøster ringede nemlig idag og meldte sin ankomst tirsdag aften med min skønne nevø! Jubiiii, er SÅ glad for at de kommer og hygger med mig i min første uge som græsenke!





tirsdag den 26. juni 2012

Hyldeblomstdrik

Mmmm, så fik jeg endelig lavet årets hyldeblomstdrik! Vores nabos hyld står og hælder inde over vores have, så jeg har tage de skærme de var ind over vores grund! Og ihh hvor smager den dejligt. Jeg har brugt en opskrift fra gratis magasinet Mood (fra Føtex).




Som du kan se, så har jeg allerede været igang med den første flaske :-) Er simpelthen vild med smagen. Tidligere på året lavede jeg mælkebøttesaft - Jo du læste rigtigt! Og i starten havde jeg lidt svært ved tanken om at drikke det. Men jeg blev helt glad for det og mine mindre søskende (som er 3 og 6 år) var også vilde med det. Så det kan ihvertfald anbefales - du får lige linket til Opskriften selvom sæsonen for mælkebøtter måske er ovre. Måske når de at blomstre en gang mere.....

søndag den 24. juni 2012

PhotoScape

Har leget lidt med PhotoScape, siden jeg blev anbefalet at kigge på denne blog - når man er ny blogger! Synes det meget underholdende at få måske lidt kedelige/almindelige billeder til at blive specielle! Billedet jeg har sat ind her, var taget med min Iphone og var egentlig ikke særlig godt. Det fik jeg ændret og jeg synes da også lige jeg vil linke til de gratis herligheder, du kan downloade programmet her !


I får da også lige "før" versionen.....


Lidt kedelig ikke ? ... Fedt med sådan et program for os dødelige ikke fotografer :-)

torsdag den 21. juni 2012

Collager....

Så har jeg prøvet at lave lidt flere collager, og de skal da vises frem!




Nemt er det ihvertfald...men synes lige jeg mangler nogen cool billeder jeg kan bruge. Så jeg må have kameraet eller Iphon´en frem og igang med at knipse ;)

onsdag den 20. juni 2012

Mini!

Må lige flashe vores nye brødrister! Synes den er mega fed :-)

tirsdag den 19. juni 2012

Min første collage!

I collagen ses 4 billeder taget af mig - Øverst til venstre ses indersiden af en toiletdør (!) i Tivoli, til højre ses et naturbillede taget fra en bil på vej til Jylland. Nederst til venstre ses naturlandskab taget fra Horne bugt sommeren ´10 og til højre et ophæng lavet af undertegnede!

 

Takker mange gange til http://kreauglen.blogspot.dk/ som var så sød at henvise mig til denne side: http://mammamiasverden.blogspot.dk/2011/07/hjlp-jeg-er-ny-blogger.html

Og hvor var det egentlig utrolig nemt at lave collagen! Flere collager følger.... ;)

mandag den 18. juni 2012

Giveaway !!

Min første giveaway :-) har samlet lidt af hvert! To ark fine design stickers, 1 rulle masking tape, 4 origami ninja Stars, 2 nøgleringe og ikke
mindst en stor rulle deco bånd fra Tine K Home!


1 lod : fast læser + giv en kommentar
2 lodder : fast læser + kommentar og link på egen side


Jeg trækker lod den 1/9 - 2012 kl 18.00


fredag den 15. juni 2012

Armbånd

Så fik jeg lavet nogle fine armbånd... Har kigget på nogle nye teknikker istedet for almindelig knytning og det her er hvad der kom ud af det :-) er selv ret tilfreds!

onsdag den 13. juni 2012

Mit hjem...

Vil løbende lægge billeder på min blog af mit hjem, ihvertfald de dele som jeg er stolt af at have været kreativ direktør på :-)

tirsdag den 12. juni 2012

Faste læsere

Hmm, overvejer hvordan jeg skal få fat i nogle faste læsere så jeg kan blive inkluderet lidt mere i det her blog community....Derfor vil jeg afholde min første give away! Jeg skal lige finde noget jeg synes er værd at give videre til alle jer kreative mennesker derude. Men bagtanken er jo selvfølgelig også at flere vil læse min blog! Jeg læser mange af jeres blogs - og synes bare det er så fedt at så mange vil dele ud af hvad de går og laver. Nå, jeg vender stærkt tilbage med min første give away inden så længe! 
Rigtig god dag derude!

Lidt om mig og mine hobbyer....

Jeg hedder Mille og er 31 år. Jeg er gift med en dejlig mand fra Jylland og vi er bosat på Sydfyn. Vi har ingen børn endnu, men to søde katte (jeg eeeeeeelsker katte :)
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder på et plejecenter til daglig. I min fritid elsker jeg, at sysle med alt fra malerier, brodering, syning, smykkefremstilling, papirklipning, kort, strikke osv..... Jeg er absolut kun amatør i det hele, men det giver mig mig en stor mental ro at sidde og nørkle med et eller andet.
Vi lejer 1. salen på et hus og har dertil et anneks, som jeg er så heldig at have som hobbyrum. Jeg har nemlig rigtig mange ting, som ellers ikke rigtig kan være andre steder.
Det hele startede engang omkring år 2000, hvor min søster og jeg på ren hyggeplan prøvede at lave øreringe. De endte med at blive solgt hos den lokale frisør på Frederiksberg. Jeg blev ivrig efter at lære mere og siden da har jeg kastet mig ud i alt muligt.
Her er lidt billeder taget fra hobbyrummet, som jeg er ved at pynte lidt op og rydde op i.....    

                            

                      



 Øverst er min pyntevæg med smykker, kort og andet gejl :) Dernæst er mit skab med stofrester som jeg har prøvet at rydde lidt op i....Nedenunder ses min lille kommode jeg piftet op med hyldetapet fra Tiger og nogle æsker med div. Under det ses nogle af mine æsker med smykkedele .... Og nederst en gammel gaveæske fra Gun-Britt jeg har dekoreret med fint papir og brugt til alle mine stickers!